Klimaregnskaber er blevet en central del af virksomheders bæredygtighedsstrategi. De giver et konkret billede af, hvor meget CO₂ og andre drivhusgasser en virksomhed udleder – og hvor der er potentiale for reduktion. Men bag de grønne ambitioner ligger en teknisk og datatung proces, som kræver nøjagtighed og dokumentation. Her spiller bogholderen en vigtig rolle. Med sin evne til at håndtere tal, systemer og kontrol hjælper bogholderen virksomheder med at udarbejde troværdige klimaregnskaber, der lever op til lovkrav og standarder. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan bogholderen bidrager til arbejdet med klimaregnskaber.
Et klimaregnskab er et værktøj, der viser, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker klimaet. Det måler udledning af drivhusgasser i CO₂-ækvivalenter, og bruges som grundlag for bæredygtighedsstrategier og rapportering. Men for at tallene skal give mening, skal de være korrekte og dokumenterede – og det er her bogholderen kommer ind.
Selvom klimaregnskaber handler om miljøpåvirkning, bygger de i høj grad på økonomiske og driftsmæssige data, som bogholderen allerede håndterer. For eksempel:
El-, vand- og varmeforbrug.
Brændstofforbrug og transportudgifter.
Indkøb af materialer og leverandørdata.
Rejseaktivitet og firmabiler.
Alle disse poster findes i regnskabet – og kan omsættes til klimadata ved hjælp af emissionsfaktorer. Bogholderens struktur og systematik gør det muligt at trække på præcise data fra virksomhedens økonomisystem.
Bogholderen bidrager til klimaregnskabet ved at:
Afstemme data mellem regnskab og klimaberegninger.
Sikre datakvalitet gennem kontrol af kilder og dokumentation.
Opsætte rapporteringsstrukturer, så klimadata kan genbruges og opdateres løbende.
Et klimaregnskab uden nøjagtige tal mister sin troværdighed. Derfor er bogholderens blik for detaljen helt afgørende.
EU’s CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) gør det obligatorisk for mange virksomheder at rapportere om klima og miljøpåvirkning. Det betyder, at klimaregnskaber fremover skal kunne revideres på linje med finansielle regnskaber.
Bogholderen skal derfor have kendskab til:
GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol) – den internationale standard for klimaregnskaber.
Scope 1, 2 og 3 – som dækker direkte og indirekte udledninger.
ESRS E1 – EU’s rapporteringsstandard for klima.
Ved at forstå disse rammer kan bogholderen sikre, at virksomhedens klimaregnskab lever op til kravene.
At lave et klimaregnskab kræver data fra mange kilder – økonomi, drift, logistik, indkøb og HR. Bogholderens styrke ligger i at samle og strukturere disse data på en måde, der giver et retvisende billede af virksomhedens udledning.
Første skridt er at identificere, hvilke aktiviteter der skaber udledning. Det kan være:
Energiforbrug i bygninger (el, varme, køling).
Transport (firmabiler, fragt, flyrejser).
Indkøb af varer og tjenester.
Affald, genbrug og materialeforbrug.
Bogholderen opretter herefter konti eller dimensioner i regnskabet, der gør det nemt at udtrække disse data automatisk.
Data kan hentes fra:
Økonomisystemer (f.eks. udgiftsbilag og fakturaer).
Energi- og forsyningsselskaber.
Leverandører og transportører.
HR-systemer for rejseaktivitet.
Bogholderen sørger for, at datakilder dokumenteres og gemmes, så de kan efterprøves ved revision.
Når de relevante data er samlet, skal de omsættes til CO₂-udledning. Det sker ved at bruge emissionsfaktorer – tal, der angiver, hvor meget CO₂ der udledes pr. enhed (fx pr. liter benzin eller kWh el).
Bogholderen kan:
Bruge anerkendte databaser som GHG Protocol eller Energinet’s faktoroversigter.
Udarbejde interne skabeloner til beregninger.
Sikre konsistens i beregningsmetoder fra år til år.
Når klimaregnskabet er færdigt, skal det kunne efterprøves og forklares. Bogholderen hjælper med at:
Strukturere regnskabet, så data kan spores tilbage til deres kilde.
Udarbejde dokumentationsmapper til revisor.
Sikre, at beregninger og forudsætninger fremgår tydeligt.
Det handler om gennemsigtighed – både for myndigheder, investorer og kunder.
Et klimaregnskab bør opdateres mindst én gang om året. Bogholderen kan implementere rutiner, så dataindsamling bliver en fast del af den løbende bogføring – ikke et årligt projekt. Det gør rapporteringen mere præcis og mindre tidskrævende.
Klimaregnskabet er ikke et mål i sig selv – det er et værktøj til forandring. Når tallene er på plads, kan virksomheden bruge dem til at reducere sin klimaaftryk. Her spiller bogholderen en vigtig rolle som analytiker og rådgiver.
Ved at analysere data kan bogholderen:
Pege på, hvor udledningerne er størst.
Beregne omkostninger ved CO₂-udledning.
Foreslå økonomiske besparelser ved energiforbedringer eller grønne investeringer.
Klimaregnskabet bliver på den måde et økonomisk beslutningsværktøj, ikke bare en rapport.
Bogholderen samarbejder tæt med:
Ledelsen, der sætter klimamål og strategier.
Revisor, der kontrollerer og godkender data.
Eksterne rådgivere, der arbejder med beregningsmetoder og ESG.
Sammen sikrer de, at virksomhedens klimadata er både nøjagtige og brugbare til at skabe reel forandring.
Mange moderne regnskabssystemer integrerer nu klimaregnskabsmoduler, hvor CO₂-udledninger beregnes automatisk ud fra økonomiske transaktioner.
Bogholderen hjælper med at:
Opsætte og administrere disse systemer.
Overvåge datakvalitet.
Uddanne kollegaer i brugen af værktøjerne.
Automatisering sparer tid og gør klimaregnskabet mere dynamisk og handlingsorienteret.
Fremtidens bogholder skal kunne meget mere end at afstemme konti. Kompetencer i bæredygtighed, miljøøkonomi og ESG-rapportering bliver lige så vigtige som traditionel regnskabsviden.
Kurser i GHG-protokollen, ESRS-standarder og grøn finans giver bogholderen den viden, der skal til for at være en aktiv del af virksomhedens grønne rejse.
Klimaregnskaber handler ikke kun om miljø – de handler om ansvar og troværdighed. Når bogholderen tager styringen på dataindsamling, beregning og rapportering, får virksomheden et solidt grundlag for både grønne beslutninger og compliance. Det er her, den grønne omstilling for alvor bliver til virkelighed – ét tal ad gangen.
Et klimaregnskab viser virksomhedens udledning af drivhusgasser og bruges til at måle og reducere miljøpåvirkningen.
Ved at samle økonomiske og driftsmæssige data, beregne udledninger og sikre, at tallene kan dokumenteres korrekt.