Hvordan bogholderen arbejder med bæredygtighedsrapportering

Bæredygtighedsrapportering er ikke længere kun for store virksomheder med grønne strategier – det er en integreret del af moderne forretningsdrift. Nye EU-regler betyder, at virksomheder skal dokumentere deres påvirkning på miljø, mennesker og samfund med samme præcision som økonomiske tal. Her spiller bogholderen en nøglerolle. Fra dataindsamling og kontrol til udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter er bogholderen med til at sikre, at tallene bag virksomhedens grønne løfter er korrekte, sammenlignelige og troværdige. I denne artikel gennemgår vi, hvordan bogholderen konkret arbejder med bæredygtighedsrapportering i praksis.

Bogholderens rolle i den nye bæredygtighedsagenda

Bæredygtighed er blevet en fast del af virksomheders regnskabspraksis. Hvor man tidligere fokuserede på økonomiske resultater, handler rapporteringen nu også om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold – det såkaldte ESG (Environmental, Social, Governance). Bogholderen er central i at gøre disse data målelige og pålidelige.

Fra økonomi til ESG-data

EU’s CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) stiller nye krav til, hvordan virksomheder rapporterer bæredygtighed. For mange betyder det, at rapporteringen skal være på niveau med årsrapporten, og at tallene skal kunne revideres.
Det kræver, at bogholderen:

• Etablerer systemer til dataindsamling og registrering.

• Kvalitetssikrer oplysninger fra forskellige afdelinger.

• Sørger for, at dokumentationen kan efterprøves.

Koblingen mellem økonomi og bæredygtighed

En bæredygtighedsrapport handler ikke kun om grønne initiativer, men også om økonomiske konsekvenser af dem. Her spiller bogholderen en nøglerolle ved at:

• Beregne de økonomiske effekter af bæredygtige investeringer.

• Dokumentere besparelser gennem energioptimering eller genbrug.

• Udarbejde nøgletal, der viser sammenhængen mellem økonomisk og miljømæssig værdi.

Bogholderens indsigt i virksomhedens tal gør det muligt at sætte konkrete målinger på CSR og ESG – og dermed skabe gennemsigtighed over for både investorer og myndigheder.

Etiske og juridiske forpligtelser

Bogholderen er også garant for, at rapporteringen lever op til gældende lovkrav. Ifølge CSRD skal virksomheder rapportere efter ESRS-standarderne (European Sustainability Reporting Standards).
Det betyder, at bogholderen skal:

• Kende til de specifikke krav, fx om klima, ressourceforbrug, social ansvarlighed og ledelse.

• Sikre, at alle oplysninger dokumenteres korrekt.

• Bidrage til risikovurderinger omkring bæredygtighed.

Bæredygtighedsrapportering er derfor ikke kun en administrativ opgave – det er en compliance-funktion med samme tyngde som finansiel rapportering.

Fra tal til transparens: sådan dokumenteres bæredygtighed

At måle bæredygtighed kræver mere end gode intentioner – det kræver struktur, data og dokumentation. Bogholderen er den, der omsætter virksomhedens grønne ambitioner til tal, der kan stå deres prøve i et revisionslokale.

Dataindsamling i praksis

Bæredygtighedsrapportering involverer mange typer data. Bogholderen skal kunne håndtere:

• Energiforbrug, transport og CO₂-udledning.

• Affaldshåndtering og genanvendelsesgrader.

• Arbejdsmiljø, kønsfordeling og medarbejdertrivsel.

• Etiske retningslinjer, leverandørforhold og samfundsbidrag.

Disse data kommer ofte fra forskellige afdelinger – HR, produktion, indkøb – og skal samles i ét konsistent system. Her etablerer bogholderen interne procedurer og kontrolspor, så tallene kan verificeres.

Kvalitetssikring og nøjagtighed

Ligesom i et finansielt regnskab skal bæredygtighedsdata være korrekte, sammenlignelige og dokumenterbare. Bogholderen arbejder derfor med:

• Afstemning af ESG-data – på linje med regnskabsafstemninger.

• Krydstjek mellem afdelingers rapporteringer.

• Validering af datakilder – fx at CO₂-tal stammer fra anerkendte målemetoder.

Et væsentligt ansvar er at sikre ensartede beregningsmetoder år efter år, så resultater kan sammenlignes og udvikling dokumenteres.

Rapportering og præsentation

Når data er indsamlet og valideret, hjælper bogholderen med at udforme selve bæredygtighedsrapporten. Den skal være:

• Struktureret efter ESRS-standarderne.

• Let at forstå for både fagfolk og offentligheden.

• Underbygget med dokumentation og bilag.

Bogholderen kan desuden hjælpe med visuelle præsentationer af data – fx grafer og nøgletal, der tydeligt viser fremgang eller udfordringer.

Revision og kontrol

Bæredygtighedsrapporten bliver i stigende grad genstand for revisionspåtegning, hvilket betyder, at revisor skal kunne efterprøve oplysningerne. Bogholderens grundige dokumentation er derfor afgørende.
Alt skal kunne spores: hvordan tal er beregnet, hvilke kilder der er brugt, og hvornår data er opdateret.

Samarbejde, systemer og fremtidens kompetencer

Bæredygtighedsrapportering kræver samarbejde på tværs af virksomheden. Bogholderen er den, der binder trådene sammen mellem ledelse, revisor og de afdelinger, der leverer data.

Samarbejdet i praksis

En effektiv proces kræver:

• Klare ansvarsområder: hvem leverer hvilke data.

• Faste deadlines og rapporteringscyklusser.

• Løbende dialog mellem økonomi og ESG-ansvarlige.

Bogholderen fungerer som koordinator og kontrollant, der sikrer, at data flyder korrekt fra kilden til rapporten.

Digitale værktøjer og systemintegration

For at håndtere bæredygtighedsdata effektivt bør bogholderen bruge:

• ERP-systemer med ESG-moduler, som samler data centralt.

• Automatiserede rapporteringsværktøjer, der reducerer fejl.

• Dashboards, der giver ledelsen et overblik over udviklingen.

Digitalisering gør arbejdet mere præcist og frigør tid til analyse frem for manuel kontrol.

Kompetenceudvikling

Bæredygtighedsrapportering er et nyt område for mange bogholdere. For at følge med udviklingen kræver det:

• Efteruddannelse i ESG-standarder og CSRD.

• Forståelse for klima- og miljødata.

• Grundlæggende kendskab til EU’s taksonomi og rapporteringskrav.

Bogholderen bliver dermed en bæredygtighedsspecialist – en, der både forstår regnskab og ansvarlig forretning.

Fra omkostning til værdi

Når bogholderen bidrager aktivt til bæredygtighedsrapporteringen, skaber det værdi. Virksomheden får:

• Større tillid fra investorer og samarbejdspartnere.

• Bedre beslutningsgrundlag.

• En stærkere markedsposition gennem dokumenteret ansvarlighed.

På den måde bliver bogholderens arbejde en nøglefaktor i virksomhedens grønne transformation.

Bæredygtighedsrapportering er fremtidens regnskabssprog – og bogholderen er oversætteren. Ved at kombinere økonomisk indsigt med ansvarlighed sikrer bogholderen, at virksomhedens bæredygtige initiativer bliver mere end ord – de bliver målbare, dokumenterbare og troværdige.